Til startside Startside Op Gavekort

Velkommen til

Lille Rolighed

v/Marianne Skak Augsburg

Din alternative vej til et bedre velvære

Giv et gavekort til en du holder af

Marianne Skak Augsburg, Gudrun Børrensensvej 17, Ejby Strand, 4070 Kr. Hyllinge, Tlf 46 40 50 25

OPSKRIFTER
 

Velkommen til en masse gode opskrifter, og fif til at få fugt, slim og damp ud af kroppen.

Først er der 4 generelle retningslinier man skal følge i dagligdagen. Ret enkelt og skåret ud i pap, drejer det sig om:

1: At undgå sødt. Læg mærke til at jeg ikke skriver sukker, for det er ikke nok. F.eks. er rosiner, tørrede dadler, figner o. lign. under kategorien sødt. Sødetabletter eller "sød", som mange diabetikere og slankekure bruger, hører også ind under sødt. Cola light, sukkerfri bolsjer/pastiller/chokolade, samt madvarer i eddike/sukkerlage, sild rødkål o. lign er nogle af de sutteklude der kan nævnes.

Bare rolig, der vil optræde masser af søde og lækre sager i opskrifterne, du kan blot ikke smage det endnu, fordi dit sukkerniveuer skruet op på højt blus.

Hvorfor undgå sødt? : Jo, fordi i enkle træk skal vi rette op på milten/bugspytkirtlen, og så har kroppen svært ved at omsætte sukker i dette tilfælde.

2: At undgå hvedemel. Hvedemel er i dag så forfinet en udgave af den oprindelige sort, så når man ser disse skønne bagværker der kan komme ud af hvedemel, disse luftige og saftige kreationer, så er det jo fordi hvedemel i dag virker som en "vaskesvamp". Ligesådan virker hvede i kroppen, i hvert fald hos dem er i ubalance. Vi kommer simpelthen til at ligne og føles som en fedtfyldt eller væskefyldt svamp.

3: At undgå mælkeprodukter. Milten er ligeglad med hvilket fedtindhold der er i mælkeprodukter, og dette er jo sagt ikke en slankekur, men mælkeprodukter "slimer" og danner fugt i kroppen, lige meget om det så er 0,03 % skummetmælk!
Mælkeprodukter er f.eks. creme fraihse, smør, yoghurt, ymer, mælk, kvark, hytteost, ost, tørmælk osv.

4: At undgå kold og/eller uforarbejdet mad/væske. Maven har en langt højere temperatur end den mange gange i løbet af dagen bliver præsenteret for, og da maven og milten/bugspytkirtlen går hånd i hånd når det gælder fordøjelse, samt videresendelse af energi og affald, skal vi forkæle processen med varmere mad og drikke, så kroppen, maven og milten, kan komme ovenpå igen.
Det samme gælder uforarbejdet mad. Vi skal hjælpe fordøjelsesprocessen og maven ved at forarbejde maden.

Forkæl maven - undgå kolde drikke. Drik te, kaffe, (ikke hele dagen - Vel!), og allerbedst kogt varmt eller lunkent vand. Dette til føring af varme i maven, hjælper også på uddrivelsen af fugt i kroppen!
Kolde sukkerfyldte drikke som sodavand og saftevand skal skæres helt væk.

Undgå uforarbejdet mad - det vil sige rå mad. Sund snack såsom cherrytomater, agurk, råkost, alle former for rå grøntsager og salat, og frugt i større mængder. Et æble om dagen kan gå, hvis man skal holde fugten væk. (Appelsiner, klementiner, kiwi, bananer osv.. er fyldte med sukker, så det er alligevel ikke godt at konsumere).

Spis wokmad, kogte/dampede grøntsager mv., og hvis i sidder i med en god gammeldags frokost, så drik noget varmt til, så maven får noget varme til at fordøje det "kolde" smørrebrød.

Det var så de 4 hovedpunkter.

For mit eget vedkommende tog jeg en "kold tyrker", og stoppede fra det ene øjeblik til det andet med sukker, og var fuldstændig hysterisk i 2-3 dage, og så var det værste faktisk overstået.
Det gælder om at tænke på det man spise, i stedet for alt det man ikke må, og der vil helt sikkert dukke kreative løsninger op fra underbevidstheden som næsten kan få en til at falde i, som f.eks. - Nej hvor har jeg lyst til en mad med marineret sild ---- her kl. 830 mandag morgen??? - øh...sukker!

Her et par ideer til hvordan man kan få vendt bøtten

Om morgenen kan man lægge ud med at lave en grød af eller anden slags på sojamælk (evt.. ½ sojamælk og ½ vand, hvis den føles for fed), og så sige til sig selv, "jeg skærer alt andet sukker væk, og bruger kun 10 rosiner i min grød om morgenen". Så kan man trappe ned i rosiner hen ad vejen. Grøden gør at energien holder sig længere i kroppen, og det smager skønt med kardemomme, kanel og ingefær i, og evt.. to hakkede mandler.
Ti rosiner og to mandler lyder ikke af meget, men det drejer sig om en håndfuld f.eks. havregryn, og det bliver man sagtens mæt af.
Måske er det lettere for nogen helt at skære det søde helt væk fra starten.

Til frokost kan man spise alverdens slags pålæg på rugbrød, speltboller mv.., man skal blot sikre sig at det ikke indeholder hvedemel, mælk og sukker. Man kan få lækre postejer, pølser osv.. i næsten alle supermarkeder, ellers i specialforretninger.

Er man til fisk er der sardiner i olie, røget makrel, eller tag et stykke torsk/laks ud af fryseren og put det på en pande med "afbrændte krydderier" sammen med en lækker (frossen) wokblanding, og lad det simre under låg. Har man fået ris dagen før er det også lækkert i.
Hvis man synes der skal mere fyld i, så slå et æg ud i og rør det sammen. Det bliver helt orientalsk! Soya uden sukker/hvede er en skøn smagsforstærker i denne forbindelse - kun fantasien sætter grænser.

Hvis man på arbejdspladsen har adgang til en mikroovn, så lav en lækker portion dagen før.
 
 

OPSKRIFTERNE

Hokaido suppe:

2 Hokaido græskar
2 porrer/forårsløg
1 dl solsikkefrø
6 gulerødder
6 kartofler
en stor bakke champion
2-3 rød peber
Krydderi: evt.. hvidløg, ingefær, koriander, karry, chili, salt, peber. Krydderierne brændes af på pande.
Hokaidogræskarene skæres ud i både, og den "negl" tykke skal skæres af og kernerne graves ud.
Gulerødderne og kartoflerne skraldes og skæres ud, og alle 3 dele puttes i bunden af en gryde med vand der knapt dækker, og koges indtil det er mørt, hvorefter det moses, evt.. med en stavblender.
Champignonerne ristes i olie på panden. Det samme gøres med porrer/springløg, solsikkefrø og rød peber hvor man først har brændt alle krydderierne af i olien. Dette kan gøres af flere gange, da det fylder en hel del.
Til sidst blandes det hele sammen, også saften fra Champignonerne. Konsistensen må gerne være grødagtig, eller lidt tykkere end gule ærter. Dette kan dog reguleres med vand.
Man kan variere det lidt ved at tilsætte bacontern e. lign.

Hjemmelavede forårsruller: (18-20 stk.)

Olie
1 kg okse-, eller lammesmåkød
4 gulerødder (revet)
1/4 hvidkål (revet el. finthakket)
1/3 kina radish (revet)
1 bundt salatløg el. springløg
5 fede hvidløg
5 tsk.. gyros krydderi (købt tiger)
1 tsk. karry
1 tsk. paprika
1 bundt risnudler (tynde som sytråd)
rispapper (str. er ca. som en paptallerken)
Tag noget olie i en stor gryde. Brank krydderierne sammen med hvidløgene og spring-/salatløgene. Når det er gyldent hældes alle de revne grøntsager i, og det hele varmes godt igennem. Tilsæt dernæst småkødet. Når kødet er stegt sammen med det andet, tilsættes de tynde risnudler, som i forvejen har ligget i blød i kogt vand i ca. 3 min. Smag til med salt.
Hvis man synes der trænger til lidt mere gyros smag, kan dette tilsættes efter behag.
Pladerne skylles enkeltvis i lunkent vand. Tag ca. 6 ad gangen, og læg dem på viskestykker.
Steges i olie til de er gyldenbrune.

Lækkert speltbrød:

3 dl vand
1 pk.. gær
½ kop olie
lidt salt
ca. 1 kg speltmel
Dejen kan bruges til: flute - burgerboller - pizza - alm. boller - franskbrød.
I boller og franskbrød kan man bruge 1 spsk.. kardemomme.

En lækker frokostburger kunne indeholde:

Ribbensteg
kyllingebryst m/ brunet champion, hvidløg, rødløg
røget laks m/ dild
hakkebøf der er barderet med bacon og bløde løg lavet i olie
hakkebøf med krydderier
frikadelle
kalkunsnitzel med citronsaft og hvidløg
Lav noget sprødt salat der er meget finthakket, bland noget olie i, gerne med tørrede eller friske krydderurter.

Weekendhygge:

saltede græskarkerner
ristede majs - store og små med salt eller chili
ristede kikærter
ristede hasselnødder
Disse speciale ting kan købes hos mange små grønthandlere.
popcorn
tacoskaller af majsmel
flæskesvær (de ægte)

Ildfast cousine kartofler: (2 couverter)

ca. 8 kartofler (skæres i skiver)
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 tsk. paprika
1 pk. bacon i tern
1 pk. cousine (få i helsebutik)
1 dl vand
Det hele kommes i et ildfast fad og i ovnen på 200 C 1-1½ time.
Man kan også bruge skiveskårne frosne kartofler. De skal kun i ovnen 40-45 min.

Hel side laks med spinat:

1 hel lakseside
spinat
cousine
bacon i skiver
salt/peber
citron
Smør et ildfast fad i olie. Fyld fadet med frisk eller frossen spinat. Hæld 2 dl vand over, dernæst cousin. Kværn noget salt og peber henover.
Læg laksesiden henover spinaten. Hæld godt med citron henover laksen, og bardere den til sidst med bacon i skiver.

Hummerhaler i pebersauce:
Brun nogle løg med peberfrugter der er fintskåret, og hæld noget citronsaft i.
Bland hummerhalerne med rejer, tilsæt lidt vand og cousine, salt peber, paprika eller barbecue.

Champignon m/ ruculablade:
Ruculabladene vendes i olie, og vikles omkring Champignonerne. Brunes i olie.
Lav ris og wokgrøntsager til.

Koteletter i fad:

10 tynde koteletter
500 g Champignon
1 stort løg
2 ds. flåede tomater
1 cousine
oregano
hvidløg
Vend koteletterne i speltmel, og drys dem med salt og peber.
Læg dem i et smurt ildfast fad.
Skær løget i tern og brun det sammen med champignoner, hvidløg og oregano. Hæld blandingen henover koteletterne. Hæld derefter de flåede tomater, 3 dl vand og cousinen henover.

Hjemmelavet leverpostej:

500 g hakket lever
250 g hakket spæk
1 revet løg
1 spsk. løgpulver
1 tsk. salt
½ tsk. allehånde
4 spsk. olie
65 g speltmel
4 dl sojamælk
Farsen røres godt sammen, og kommes i en smurt form. Bages i ovnen på 200 c i ca. 1 time.

Pålægsforslag til rugbrød:

kartoffelmos m/ purløg
hummus
grøntsagspáte
nøddepáte
kalverullepølse
æggesalat - blend ægget m/ lidt olie, purløg, salt, peber
æggesalat m/ røget makrel i
røget makrel m/ æg og purløg
røget sild m/ æg og purløg
røget laks m/ røræg og dild
røget hellefisk m/dild
røget rogn m/ citron og dild
røget mørbrad
pariserfilet
graved laks
graved hellefisk
æggestand el. omelet m/ ris/kartofler i, og friske krydderurter
kalkunbryst m/ råkost som pynt
æg m/ rejer og kaviar
tun i olie m/æg og dild
sardiner i olie med kogte kartofler
ribbensteg
stegt medister
varme brasekartofler m/fisk fra dagen før
hjemmelavet leverpostej m/agurk
æggekage m/ vand, salt, peber, bacon og purløg
fiskefrikadeller af ren fiskefars
fiskefilet vendt i spelt-, eller rugmel
kyllingebryst med spinat
rullesteg
rullepølse m/ brunede grøntsager
hamburgryg m/ kogte grøntsager
røget filet

Hjemmelavet kartoffelsalat:

1 kg kartofler
2 løg
2 fed hvidløg
1-2 dl olie
1 bt. dild
salt
Brun løgene til de er gyldne sammen med hvidløg. Bland det sammen med olien. Finhak dilden og kom der i. Lad det hele stå og trække nogle timer.
Kog kartoflerne i ca. 20 min. med skræl. Pil dem og lad dem køle helt ned. skær dem ud i tern og bland dem i olien, og lad det trække. Er lækkert til buffet, grillmad mm.

Nakkefilet m/pinjekærner, hvidløg og salt:
Nakkefileten ridses på kryds og tværs. Pinjekærner, hvidløg og salt drysses henover.
Kan serveres med: Ris, hasselbackkartofler, bagekartofler, wokgrøntsager, speltflüte.

Fiskefilet lavet i spelt:

fiskefilet u/ rasp
groft speltmel
æg
vand
Vend fiskefileten i æg og vand, derefter i groft speltmel. Steges på pande i ca. 8 min.
Serveres med: Jasminris, basmatiris, brune ris osv..
                     Persillesovs opbagt på sojamælk og fint speltmel med citron og salt.
Speltrasp kan købes i helsebutikker, eller man kan lade en speltbolle tørre, og derefter knuse/blende den.

Farsbrød:

1 kg hakket kalv og flæsk
3 dl kogte ris
2 løg
2 æg
1 dl speltmel
1 dl vand
salt
peber
paprika
Det hele røres godt sammen og kommes i et smurt ildfast fad. Bages i ovnen i 40-45 min. Serveres med ris og stegte grøntsager

Frikadeller:

Hakket kalv og flæsk
løg
løgpulver
salt
peber
æg
vand el. danskvand
speltmel
I stedet for hk. kalv/flæsk kan man bruge flæskekød, kalkunkød eller lammekød.
I farsen kan man blande kogte kartofler, kogte grøntsager, udkogte ris eller havregryn.

Raclette:

mariner kalkunkød m/ citron, hvidløg
svinemørbrad
oksekød
cocktailpølser
kyllingebryst
skaldyr - rejer, hummer, muslinger
lammekød m/ hvidløg og provence
berberie andebryst i tynde skiver
kronhjortekød
champignoner
æggestand - æg, sojamælk, purløg, salt og peber
Server bagekartofler m/ krydderolie
Hjemmelavet speltflüte, gerne med hvidløg el. krydderurter i dejen.
Hasselbagte kartofler.
Kogte grøntsager i forskellige skåle med lidt farver.
Div. ris.

Kartoffel fuglereder:

2 kg kartofler
2 æg
kartoffelvandet
salt
peber
3 spsk. olie
Kartoflerne skrælles, skæres i tern og koges i 20 25 min. Væden hældes over i en anden skål.
Bland kartoflerne sammen med olien og æggene, samt lidt salt og peber. Brug håndmikseren indtil der ikke er flere klumper. Lav kartoffelmosen i en konsistens så den kan kommes i en sprøjtepose (alternativt kan en spiseske bruges).
Lav nogle plader med bagepapir, og læg el. sprøjt nogle reder ved siden af hinanden.
Bages i varmluftovn v/ 200 c i 20-25 min.
Kan serveres til: Fisk m/ kogte grøntsager el. sammenkogt ret/kødsovs el. brun lidt løg med champignoner, gulerødder, porer, og til sidst cocktailpølser som tilbehør til de lækre kartoffelfuglereder.
 

Rugbrød uden hvede kan købes i helsebutikker og Netto. Brødet bliver lækkert og sprødt hvis man rister det.
Riskager laves af majs eller ris.
Knækbrød af rugmel kan købes de fleste steder.
Medisterpølsen i Føtex er uden hvede, sukker og mælk.
Den billigste leverpostej i Føtex er uden hvede og mælk.
Speltboller og franskbrød kan købes hos de fleste bagere.
Pasta og spaghetti uden hvede kan købes i helsebutikker.

Erstatning for mælk = sojamælk el. havremælk
Erstatning for cremefraiche = couisine
Erstatning for fløde = cousine
Oliedressinger er skam også lækre uden sukker.

Brød:

100 g gær eller kun 50 g hvis det skal være natten over.

8 dl koldt vand

4 tsk. salt

Rapsolie ca. 3-5 spsk.

Ca. 500 g - 600 g sigtemel, grahamsmel, speltmel eller hvad man nu lige har lyst til.

Dejen skal være noget klæg.

Hæver mindst 1 time, gerne flere. Dejen æltes igennem med lidt mere mel og formes til et rundt brød. Hæver ca. 1 time.

Ovn opvarmes til 250 grader - brød sættes i på næstnederste ribbe. ½ glas vand smides i bunden af ovnen (kan udelades). Varmen dæmpes til 200 grader. Bager i 35-40 minutter.

 

Müslibrød:

(I stedet for 500-600 g sigtemel, speltmel, grahamsmel etc. anvendes nedenstående)

250-300 g havregryn

50-75 g groft hakkede mandler

50-75 g groft hakkede hasselnødder

50-75 g græskarkerner

1 groft revet æble eller moset banan

50-100 g rosiner

Mel æltes i dejen efter behov. Den skal være noget klæg.

                                                                                                     

Velbekomme.

 

 

 

Startside ] Op ]

Your browser doesn’t support the object tag.