Til startside Startside Op Gavekort

Velkommen til

Lille Rolighed

v/Marianne Skak Augsburg

Din alternative vej til et bedre velvære

Giv et gavekort til en du holder af

Marianne Skak Augsburg, Gudrun Børrensensvej 17, Ejby Strand, 4070 Kr. Hyllinge, Tlf 46 40 50 25

Åndvidenskab Platformsclairvoyance

Lidt om hvad åndsvidenskab er !

Når nogen taler om åndsvidenskab tænker de fleste ved sig selv, "gu' ve' hvad det egentlig er for et besynderligt begreb". Det er heller ikke så underligt at det er svært at finde ud af.
For at få en forståelse for hvor svært det er at få en sober forklaring, legede jeg at jeg absolut intet kendte til alt det der okkulte, og startede så min søgen.

Jeg lod som om jeg skulle finde svar inden for rækkevidde og begyndte så i min gamle bogreol.
Først kiggede jeg i "Politikkens Fremmedordbog" - men uden held - der var intet at finde under "Å".

Så prøvede jeg "Nudansk ordbog" : Modsat naturvidenskab...? Det modsatte af naturvidenskab er "humaniora" som på jævnt dansk betyder studie/samfundsfag i fiologi og litteratur !!! Nå... ?

Til sidst prøvede jeg så "Gyldendals leksikon". Der kunne jeg så kun slå "Ånd" op. Der stod :
"Sjælen - de instinkter, fornuften - de erhvervede ikke legemlige funktioner, den del af mennesket som ikke er kødet, som ikke er det forgængelige legeme." - Men der stod også :
"Den egenskab hos mennesket som kan forbinde det til gud."

Det var ligesom lidt dybere. Med andre ord skulle åndsvidenskab så betyde studie i/af Ånd - det ikke fysiske eller overfysiske. Jeg følte mig stadigvæk lidt forvirret, så nu ville jeg så finde svaret et mere håndgribeligt sted, og vendte min opmærksomhed mod forskerne og lægevidenskaben. De måtte da kunne give en mere plausibel forklaring på hvordan det hele hænger sammen.

Her fik jeg denne forklaring - "Der findes ikke noget overfysisk eller ikke fysisk".

Jamen, hvorfor nu ikke det !

Det var der en umiddelbar god forklaring på. Når lægevidenskaben eller forskerne skal forske i mennesker, dyr osv. bruger de metoder så som at veje, måle, observere bevægelser - hastigheder, vibrationer og impulser. Livet er for dem kombinationer af kemikalier, syrer, stoffer eller materier. De anerkender ikke Åndsvidenskaben, da de med deres metoder ikke er i stand til at sandsynliggøre den.

Folk der arbejder med åndsvidenskab handler ud fra disse begreber :
Åndsvidenskab er det ikke fysiske / overfysiske - det som er her lige nu - det som altid har været her - og det som altid vil være her. Det er vores tanker, følelser, kræfter og evner.

Det der gør det så okkult, er jo at den ikke fysiske verden er langt større end vi kan begribe, og nogle af de ting der trikker os mest er at vi ikke normalt kan gå rundt og se den, og endnu mere frustrerende er det så når nogle mennesker kan se, føle og høre den.

Clairvoyant rådgivning er et godt eksempel på et arbejde der går hånd i hånd med Åndsvidenskaben.
 

Okkult : Skjult, hemmelig, ting som man ikke kender til.
Tilbage til toppen
 
For tilmelding ring 4640 5025,

eller send mig en mail med navn og tlf. nr. så jeg kan kontakte dig           

 

Startside ] Op ]

Your browser doesn’t support the object tag.